Isabelle Waldberg : Skulptur
Isabelle Waldberg opholdt sig under krigen i New York, i selskab med de mange andre exilerede europoeiske kunstnere, heriblandt den store gruppe af surrealister, hvis medlemmer hun knyttede sig til.
I New York undivklede hun sit arbejde med luftige konstruktioner af tynde bogegerne og hun udfordrede opfattelsen af skulpturen som objekt.
Da Isabelle Waldberg i slutingen af 1945 vendte tilbage til Paris vendte hun osa tilbage til Europas arkitektur, hvor husene, i modsoeting til i New York, "klinger sig til jorden" (hendes egne ord).
Hun folte lidt efeter lidt et behov for at vende tilbage til bronzen og dennes tyngde. Hun onskede "at stille sig alle skulpturens stiltiende sporgmal gennem gradvist at vende tilbage til den tyngde dette materiale giver", skrev forfatteren Dominique Le Buhan.
Isabelle Waldberg interesserede sig for sandheden, ikke for moden, og derved var hendes skulpturer styret af den strengeste nodvendighed, hvilket fik vennen Robert Lebel til at skrive : "I hendes voerker er udsmykningselementet ikke blot fravoerende, det har aldrig voeret taget i betragtning".